Cookiepolitik

Ricoh anvender dataindsamlingsværktøjer som cookies for at give dig en bedre oplevelse, når du bruger vores website. Du kan læse om ændring af disse indstillinger og få yderligere information om cookies her.

Short Rental Service

Ricohs Short Rental Services giver adgang til en række produkter, uden at det er nødvendigt at købe enheder eller indgå langvarige lejekontrakter.

Bæredygtige produkter til dækning af kortsigtede behov

I vores hektiske forretningsverden er der opstået en stigende efterspørgsel blandt kunder efter fleksible pay-as-you-go-løsninger fremfor faste, leasingbaserede kontrakter.

Med vores Short Rental Services kan du få leveret driftssikre maskiner af høj kvalitet til brug ved særlige lejligheder, herunder:

  • Events: festivaler, udstillinger og konferencer
  • Kortsigtede projekter: virksomhedsfusioner eller retssager
  • Provisoriske arbejdspladser: midlertidige kontorer eller byggeriprojekter


Et fleksibelt alternativ til langsigtet leasing

Ricohs Short Rental Services er en skræddersyet, problemfri løsning, der omfatter øjeblikkelig levering og installation.


Vigtigste funktioner og fordele

Ricohs Short Rental Services giver kunder i tidsnød én ting mindre at bekymre sig om i tilfælde af pludseligt opståede behov for dokumentproduktion. De øvrige fordele omfatter:

  • Bæredygtige enheder
  • Ingen langsigtet binding
  • Prisoverkommelig produktportefølje
  • End-to-end-løsning
  • Døgnservice på anmodning herom
  • Datarensning
  • Onestop-shop til papir og andre forbrugsstoffer

Kundecase

Musikfestival

Ricoh har leveret Short Rental Services til en festival i Holland siden 2007. Festivalen varer tre dage, har ca. 50.000 daglige gæster og tilbyder musik, underholdning, teater, litteratur med mere på en lang række scener. Der er desuden forskellige mobile stande på festivalpladsen til brug for arrangørerne og medarbejderne.

Festivalen lejer printenhederne fra Ricoh i en periode på to uger, både som en hjælp til daglige logbøger og medarbejderregistrering samt til planlægning af af lys, lyd og logistik i forbindelse med optrædenerne. Der er desuden en midlertidig politistation, som er udstyret med en kopimaskine i tilfælde af problemer, der gør det nødvendigt for sikkerhedsfolkene at kopiere ID-kort eller pas.

"Vejen hen til festivalpladsen er meget smal, og bilerne kan kun køre i én retning ad gangen", forklarer Mieke Peters-Salfischberger fra Ricoh Short Rental i Holland.

"Logistikken skal derfor planlægges meget nøje, og vores tjeneste er praktisk og fleksibel for arrangørerne. Vi leverer vores Short Rental-enheder to uger før selve begivenheden, når infrastrukturen for festivalen skal etableres. For de involverede parter har vores pålidelige tjeneste betydet, at der er én ting mindre, de skal bekymre sig om."


Internationalt topmøde

Ricohs Short Rental Service leverede enheder til et topmøde i Haag i 2014 med højtstående internationale delegerede fra 50 forskellige lande. De udenlandske gæster skulle desuden overnatte i lokalområdet.

Der var derfor behov for ekstra kapacitet til dokumenthåndtering på forskellige ambassader og hoteller, hvor de delegerede skulle holde møder og arbejde, mens de opholdt sig i landet. Ricoh leverede udstyr til disse steder i en uge.

På grund af de højtprofilerede delegerede ved topmødet var der desuden opstillet adskillige midlertidige sikkerhedsstationer og kontrolsteder. Ricoh leverede udstyr til topmødets sikkerhedsstab i en periode på seks uger, således at maskinerne også var til rådighed i forberedelsesugerne op til selve mødet.

"Det var en meget stor begivenhed for Holland, og det var afgørende, at de højtstående deltagere fik leveret den bedste service," forklarer Mieke Peters-Salfischberger fra Ricoh Short Rental i Holland. "De mange delegerede havde behov for at scanne, udskrive og kopiere på deres individuelle opholdssteder, så vi leverede 20 netværksforbundne maskiner til hoteller og ambassader i området og otte maskiner til sikkerhedsfolkene."