Barcode & OCR Font Package (for SAP R/3)
Med stregkode- og OCR-pakken til SAP R/3 kan Aficio™-enhederne fra Ricoh udskrive dokumenter med stregkoder og OCR-fonte og optimere styringen af logistik, produktion og økonomi i et SAP R/3 ERP-miljø (Enterprise Resource Planning). Ricohs stregkode- og OCR-pakke til SAP R/3 er en sand omkostningsbesparende løsning.
Denne pakke giver brugerne mulighed for at forbedre dokumentationsworkflowet med stregkoder og OCR-fonte. Frankering, pakning, produktion samt styring af lager og forsyningskæde er blot nogle få vigtige eksempler på brugen af stregkoder.
Ricohs stregkode- og OCR-pakke kan leveres som en DIMM-løsning eller til lagring på harddisk. Pakken omfatter også et bredt udvalg af stregkoder og OCR-fonte, som sikrer, at den er markedets mest komplette stregkode- og OCR-løsning.