Ricoh styrker sin markedsposition med køb af X&Co's produktionsprint-forretning
X&Co udvider og forlænger samtidig samarbejdet med Ricoh på Office Print og Office Services.
De seneste år har X&Co været Ricohs største forhandler af produktionsprint. Ricoh køber nu X&Co’s Ricoh-installationer inden for produktionsprint – og opnår dermed en markant styrkelse af positionen på det vigtige kommercielle printmarked.
Det grafiske marked er vigtigt for Ricohs forretning
"For Ricoh Danmark er købet endnu et vigtigt skridt i udvidelsen af vores services inden for produktionsprint. Vi ønsker at styrke vores kunders forretning og udvide det katalog af services, som vi tilbyder. Købet får ikke betydning for X&Co´s kunder, da de fortsat vil blive serviceret af de samme teknikere og salgsspecialister," siger Søren Krogh-Nielsen, direktør hos Ricoh Danmark. "Det grafiske marked er et yderst vigtigt segment for vores forretning, hvor vi i dag allerede har en topposition. Købet giver os mulighed for at udvikle vores services til vores kunder på både løsnings- og kompetencesiden med fokus på at møde kunderne, hvor de er."
Skærpet fokus på Office Print hos X&Co
"For at skærpe fokus har X&Co valgt udelukkende at fokusere på Office Print og relaterede services fremover. Vi kan se det giver mening, at Ricoh som global organisation fortsætter den udvikling, som vi i fællesskab har bygget op," udtaler Jan Larsen, direktør hos X&Co.
"Vi ser meget frem til at arbejde sammen med vores nye kollegaer fra X&Co", siger Søren Krogh-Nielsen. "De nye kolleger vil tilføre vores virksomhed yderligere ekspertise og erfaring inden for det grafiske marked, og på samme tid glæder vi os over fortsat at udvikle samarbejdet med X&Co på de øvrige forretningsområder”.
Kontaktoplysninger:
Lasse Riis Poulsen
Country Manager, Commercial & Industrial Printing Group
Tlf.: 25 57 69 51
E-mail: lasse.poulsen@ricoh.dk