Agilitet er afgørende for SMB-virksomheder – halvdelen tror ikke, de vil eksistere i 2023, hvis de ikke omstiller sig
14.02.2018

Agilitet er afgørende for SMB-virksomheder – halvdelen tror ikke, de vil eksistere i 2023, hvis de ikke omstiller sig.

Tech-fokuseret produktivitet og innovation anses som essentielle drivere for at opnå succes.
Ricoh Europe, London, 14. februar 2018 – At forbedre agiliteten har topprioritet hos europæiske SMB-ledere, der ønsker at drage fordel af den digitale arbejdsplads. En ny undersøgelse foretaget af Ricoh Europe viser, at størstedelen (86%) af de 1.608 respondenter aktivt vil fokusere på agilitet i 2018. 

51% af de adspurgte vil helt konkret indføre ny teknologi for at kunne reagere hurtigere på trends og muligheder, mens 52% mener, at de vil falde bagud inden for fem år, hvis de ikke har den rette teknologi på arbejdspladsen.

Beslutningstagere i SMB-virksomheder fokuserer især på teknologi, som tager direkte hånd om nøglemedarbejdernes behov. De tror på, at automatisering (72%), dataanalyse (64%), dokumentstyring (62%) og videokonference (56%) vil have den mest positive indflydelse på deres virksomhed.

Javier Diez-Aguirre, VP Corporate Marketing, Ricoh Europe, udtaler: "Det europæiske SMB-community er yderst ambitiøst. Som et resultat af de udfordrende markedsforhold er virksomhedsledere ivrige efter at identificere nye forretningsmuligheder på et tidligt stadie for derved at få det maksimale udbytte. De ved, at en agil virksomhed er nødvendig for at kunne udnytte markedsændringer samt den rolle, som teknologien kommer til at spille. Det er tydeligt, at agilitet er højt oppe på dagsordenen hos SMB’er, samt at lederne ikke længere ser det som noget, der udelukkende har relevans for store virksomheder."
Øget produktivitet og innovation gennem intelligent teknologi anses som en afgørende faktor. 70% af de adspurgte vægter således teknologi som den vigtigste driver for succes, hvilket antyder en stærk tiltro til værdien af en fuldt digitaliseret arbejdsplads.

Diez-Aguirre tilføjer: "SMB-ledere lader sig ikke narre af hypen omkring teknologier som fx Virtual Reality og Blockchain. De vælger i stedet at prioritere investeringer i værktøjer, der har en konkret, positiv effekt på bundlinjen. De, som ikke allerede har gjort det, er nødt til at overveje, hvordan teknologi kan hjælpe deres medarbejdere med at arbejde smartere og gøre virksomheden mere agil. Gør de ikke det, risikerer de at bukke under, efterhånden som markedet udvikler sig uden dem." 
Se mere på www.ricoh.dk/thoughtleadership

|Om Ricoh|

Hos Ricoh styrker vi digitale arbejdspladser gennem innovative teknologier og tjenester, der gør det muligt for mennesker at arbejde smartere, uanset hvor de er. 

Ricoh er en førende leverandør af digitale tjenester, workflow- og dokumenthåndteringsløsninger samt kommercielle og industrielle printløsninger, der er designet til at understøtte digital transformation og optimere virksomhedens resultater.

Med hovedkvarter i Tokyo når Ricoh Group ud til kunder i ca. 200 lande og regioner, understøttet af viden, teknologier og organisatoriske evner og erfaringer, der er blevet næret gennem virksomhedens 85-årige historie. 

I regnskabsåret, der sluttede marts 2023, havde Ricoh Group en global omsætning på 2.134 milliarder yen (ca. 16 mia. USD). Det er Ricohs mission og vision at forstå og transformere måden, som mennesker arbejder på, så vi kan frigøre deres potentiale og kreativitet – og sammen realisere en bæredygtig fremtid. 

Ricoh Danmark A/S har hovedkontor i Vallensbæk Strand og filialer i Aarhus og Kolding. Ricoh Danmark har desuden eget landsdækkende servicenetværk, samt en række specialiserede partnere over hele landet.


Læs mere på www.ricoh.dk

Kontaktoplysninger:
Ricoh Danmark A/S
Delta Park 37
2665 Vallensbæk Strand
Tlf.: 70 10 67 68
www.ricoh.dk
Søren Steendahl,

Country Manager 

Tlf.: 29 29 61 91

E-mail: soren.steendahl@ricoh.dk
Find os på Facebook: www.facebook.com/ricohdanmark
Find os på Twitter: www.twitter.com/ricoheurope
Find os på LinkedIn: www.linkedin.com/company/ricoh-danmark-a-s 
Find os på Youtube: www.youtube.com/ricoheurope
Besøg Ricohs mediecenter på: www.ricoh.dk/nyheder-og-events/presserum