Mødelokaler i mange størrelser
DFDS skulle i marts 2022 flytte ind i et flot nybygget domicil på 13.500 m2 i Nordhavn. I det nye hovedkvarter skiftede DFDS fra egne kontorer og åbent kontorlandskab med faste pladser, til åbne arbejdsområder med fri valgmulighed for arbejdsplads. En ændring, der bidrager til at skabe et moderne, dynamisk og åbent miljø, som lægger op til øget samarbejde på tværs af organisationen. Domicilet skulle indrettes med tilsvarende moderne AV-løsninger.
Strømlining af lokalerne
Det var et omfattende projekt med hele 69 mødelokaler i meget forskellige størrelser, fra helt ned til en kapacitet på 2 personer og helt op til 300. Der var et ønske om en strømligning af lokalerne, så løsningerne var de samme, men kun skaleres op og ned efter kapacitet og størrelse på mødelokalet. Det resulterede i, at de valgte Samsung-skærme til projektet varierede fra 43” og helt op 98”. Alle mødelokalerne har Microsoft Teams, samt en trådløs og en kablet tilslutningsmulighed. Der er installeret Lenovo Core Room Kit i alle lokalerne – en løsning der indeholder både mikrofon, højttalere og kamera, så der kan afholdes Teams-møder i høj kvalitet. Ved alle lokaler hænger der et Yealink Teams Room Panel, så du nemt og hurtigt kan se ledighedsstatus, booke lokalet og se hvornår næste møde afholdes

Multifunktionslokale
Multifunktionslokalet fungerer både som auditorie, møde/konferencelokale og sportshal - hvor de 180 sæder kan køres ind og der er plads til at dyrke yoga eller badminton. Her var en 100” skærm ikke tilstrækkelig, så her valgte man LED-løsningen ”the Wall fra Samsung”. LED har blandet andet den fordel, at det kan skaleres op i den størrelse man ønsker, uden man behøver at gå på kompromis med skarpheden.


”Det var et stort og omfattende projekt, men jeg har været glad og tilfreds med AVCs arbejde og deres måde at gå til opgaven på. I hele processen har der været dygtige og kompetente folk på, og når der har været problemer, er der blevet taget fint hånd om det.”
Stefan Strandbygaard
Director Compentence lead hos DFDS