Better Collective
Better Collective case study banner

CASE STUDY

Mødelokaler, digital signage og sportsbar

Virksomhed:  

Better Collective er en international digital sportmediegruppe med hovedkontor i København. Virksomheden blev grundlagt i 2004 og har som vision at blive den førende digitale sportsmediegruppe. De driver en portefølje af digitale sports- og sportsbettingmedier, herunder Tipsbladet. Better Collective er dobbeltnoteret på Nasdaq i København og Stockholm og har kontorer verden over med mere end 1.500 medarbejdere.

Udfordring:

Better Collectives størrelse og internationale status gør at de har stort behov for effektiv kommunikation og samarbejde. Der er brug for hurtig vidensdeling, produktion af indhold og koordinering mellem internationale teams. Her kan moderne AV-løsninger med høj kvalitet gøre en stor forskel. Opgaven med at designe, montere og servicere løsningerne fik Ricoh og Ricoh | AVC.

Better Collective - text image 1

Løsning og fordele:

Løsningerne i mødelokalerne, som alle er opkaldt efter store sportsstjerner, er designet med henblik på at lyd og billede er skarpt og stabilt, så videomøder bliver forståelige og behagelige for alle deltagere. Brugervenlighed og let tilkobling var også en prioritet, så spildtid mindskes så vidt muligt.

Skærmene fra Samsung sørger for knivskarpe billeder af både remote mødedeltagere og præsentationer. I det lidt større Board Room, som er opkaldt efter den danske NFL-spiller Morten Andersen ”Great Dane”, er det Samsungs LED-skærm The Wall som er installeret. Med the Wall er der flere muligheder i forhold til størrelser, og hos Better Collective sikrer den imponerende størrelse at alle kan følge med i mødet og præsentationen.

Better Collective - img 2
Quote banner
”Vores samarbejde med Ricoh er virkelig godt, kommunikationen er god, de er dygtige og løsningsorienterede. De udfordringer vi har mødt, er blevet løst på en måde så alle er tilfredse.”

Martin Andersen

IT Manager, Better Collective.

Kontakt os

Tal med en ekspert fra Ricoh

Kontakt en af vores rådgivere, og find ud af, hvordan vi kan hjælpe jeres virksomhed.

Kontakt os