På kun 4 år har vi formået at reducere vores produkters påvirkning af miljøet med mere end 15 %. Dette er sket gennem en række tiltag på fabriks- og fremstillingsniveau. Vi fokuserer på at udvikle teknologier, som sparer på ressourcerne og tilskynder til genanvendelse og genbrug for at minimere produkternes påvirkning af arbejdsmiljøet hos kunden. Til dette formål driver Ricoh 11 F&U-centre og -laboratorier i USA, Europa, Kina og Japan, hvor der er ansat flere end 3.500 videnskabsmænd, forskere og ingeniører. Vores F&U-centre og -laboratorier er organiseret efter et unikt system, der går ud på, at hvert center arbejder med ét bestemt område. På et af disse centre arbejdes der f.eks. udelukkende med miljøforskning. Centret udfører forskning og udvikling inden for miljøteknologi for at skabe et samfund, hvor reduktion, genanvendelse og genbrug er sat i højsædet. Centret fokuserer på udviklingen af fremtidsorienterede konstruktioner og produktionssystemer, billedudviklingssystemer, maskiner samt simulerings- og målingsteknologi til energiudnyttelse og genbrug.