Jump to main content

RICOH


Ricoh i Danmark | Kontakt | Sideoversigt | Søg | Ricoh Global
ForsideProdukterLøsningerKundeserviceDownloadMiljøOm Ricoh
Forside > Om Ricoh > Nyheder
Ricoh i Danmark
Ricohkoncernen
Nyheder
Få nyheder på e-mail
Globale nyheder fra Ricoh
Forhandlere
For investorer

Ricoh underskriver Poznan-kommunikéet

Ricoh understreger endnu engang sit engagement i miljøet ved underskrivning af Poznan-kommunikéet

Erhvervsledere i 140 globale virksomheder, herunder Ricoh, har offentliggjort et kommuniké stilet til verdens ledere, der skitserer deres tanker vedrørende en international klimaaftale. Dette initiativ er et imponerende bevis på samarbejde i det internationale erhvervsliv og involverer nogle af de største virksomheder verden over.

 

I kommunikéet fremføres, at “klimaforandringer udgør en global social, miljømæssig og økonomisk risiko og kræver en gennemgribende ændring af den måde, hvorpå vi varetager vores globale økonomi”, og at ”vi må skabe store og hurtige reduktioner i vores CO2-udledning.” Endelig står der at ”enhver troværdig og tilbundsgående aftale nødvendigvis skal indeholde mekanismer til reduktion af skovhugst i regnskoven”, da den fortsatte ødelæggelse af vores økosystemer udgør op mod 1/5 af den årlige CO2-belastning.

 

Erhvervslederne mener, at målet for den overordnede CO2-reduktion skal styres af teknologiske fremskridt og påpeger, at en stigning i udledningen i dag medfører et behov for en reduktion på op til 50-85 % i 2050, ifølge Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC). Erhvervslederne præsenterer en række værktøjer til opnåelse af målene, herunder diverse handelssystemer og hjælpeforanstaltninger til de svageste lande.

 

Ricoh er den eneste større japanske virksomhed, der har underskrevet kommunikéet, og var ligeledes den første japanske virksomhed til at underskrive Kyoto Protokollen, der også omhandlede miljøbevaring. Dette gør vi naturligvis som følge af vores store engagement i miljøet.

 

Kiyoshi Sakai, Chief Technology Officer and Corporate Executive Vice President of Ricoh udtaler: “Det er vores overbevisning, at vi må skabe et vedvarende samfund, hvor vores miljøpåvirkning er begrænset til en mængde, jorden kan håndtere, og således bevare vores jord for kommende generationer. For at dette er muligt, må vi skabe et system til håndtering af foran­dringerne i miljøet - dette er grunden til, at vi har valgt at underskrive kommunikéet.

 

Det fulde kommuniké samt listen over underskrivere kan læses på www.poznan­communique.com.




| Fortrolighedserklæring | Anvendelsesvilkår | Copyright