Infoprint integreret af Ricoh
Ricoh Danmark maksimerer service, support og produktsortiment med integrationen af InfoPrint Danmark
Vallensbæk, 24. november 2011 –Ricoh Danmark har dd. meddelt, at det nu har integreret InfoPrint Solutions Danmark. Den gennemførte integration indebærer, at kunderne i Danmark nu har adgang til et større sortiment af produkter, bredere support og højere serviceniveauer. Kunderne kan nu udnytte fordelene ved en komplet løsning til transaktionsoutput og komplekse databehandlingsopgaver, der vil matche deres specialiserede, digitale printproduktion og behov for dokumentstyring.
Den komplette integration af InfoPrint Solutions Danmarks digitale outputløsninger til komplekse og store printopgaver, kombineret med medarbejderes omfattende erfaring, tilfører Ricoh Danmark yderligere ekspertise med innovativ service og hardware til digitalt output. Eksisterende kunder vil opleve en problemfri overgang med service og business as usual via de etablerede kommunikationsveje for salg, service og forbrugsvarer.
Administrerende direktør Hans Andersen udtaler, "Ricoh Danmark vil fortsat arbejde tæt sammen med de digitale trykkerier og hjælpe dem med at øge deres lønsomhed og vækst. Med integrationen af InfoPrint Solutions i Danmark kan vi tilbyde vores partnere en vej til succes ved at levere et af markedets bredeste tilbud inden for digital printproduktion."
Ricohs omfattende produktprogram af integrerede hardware- og softwareløsninger til internt print i større virksomheder, den grafiske branche og kommercielle printprodukter "inklusive InfoPrint-programmet" vil blive vist og demonstreret på drupa 2012, Düsseldorf, i Hal 8a, 3. til 16. maj.
Ricoh Company Ltd indledte i 2007 en joint venture med IBM ved først at opkøbe 51 % af InfoPrint Solutions Company. Over en 3-årig periode har Ricoh løbende købt de resterende 49 %,og i juni 2010 blev InfoPrint Solutions Company et fuldt ejet datterselskab af Ricoh Company Ltd.
Se www.ricoh.dk for nyheder og opdateringer.
Om Ricoh
Ricoh Europe Holdings Plc er et aktieselskab og EMEA-hovedkontor for Ricoh Company med afdelinger i London, England og Amstelveen, Holland. I regnskabsåret, der sluttede 31. marts 2011, gav Ricohs EMEA-drift en samlet omsætning på over YEN 413,9 mia ($4,99 mia) Ricoh Companys salg på verdensplan nåede op på over YEN 1.942 mia ($23,4 mia) i regnskabsåret, der afsluttedes 31. marts 2011.
Kontaktoplysninger:
Hans Andersen
Administrerende direktør
Ricoh Danmark A/S
Telefon: 25 57 69 01
E-mail: hans.andersen@ricoh.dk
Carsten Hetling
Marketing & Market Manager
Ricoh Danmark A/S
Telefon: 25 57 69 06
E-mail: carsten.hetling@ricoh.dk