Europæiske virksomheder går glip af 46 milliarder euro

Udskriv Twitter Facebook Delicious LinkedIn

Europæiske virksomheder går glip af 46 milliarder euro

Ricoh: Europæiske virksomheder går glip af en ekstra gevinst på 46 milliarder euro

Vallensbæk, 15. november 2011Forskningsresultater, der er offentliggjort af Ricoh Europe, afslører, at europæiske virksomheder risikerer at gå glip af enpotentiel indtjening på 46 milliarder euro på grund af de eksisterende, ineffektive metoder til behandling af information.  Ricoh Process Efficiency Indexviser, at europæiske ansatte med ansvar for at styre forretningskritiske dokumentprocesser anvender ca. 362 millioner timer om året på denne funktion. Det svarer til en samlet udgift på €147 milliarder.

Indekset angiver, hvordan europæiske organisationer styrer deres forretningskritiske dokumentprocesser; dem, der forekommer regelmæssigt og gentagent, og som har en direkte indflydelse på firmaets forhold til klienter og medarbejdere. Det kan fx være indkøbsordrer, patientjournaler eller fakturaer. Undersøgelsen har også identificeret de områder, hvor der er mulighed for forbedringer, og de økonomiske gevinster, som disse forbedringer kunne medføre.

Carsten Bruhn, Executive Vice President, Ricoh Europe udtaler: "Denne rapport er vigtig læsning for enhver europæisk CIO. Den viser tydeligt, at hvis europæiske virksomheder skal kunne konkurrere med de kommende års nye markeder, er det af afgørende betydning, at de ser nærmere på effektiviteten af deres forretningskritiske dokumentprocesser."

"Indekset illustrerer klart, hvordan forældede, manuelle processer påvirker forretningen på mange måder. Hvis fx kritisk information behandles ved hjælp af traditionelle papirbaserede metoder, indføres en risikofaktor, fordi der sjældent er fuld backup af alle informationer. Papir er nemmere at forlægge, så der på den måde er fare for sikkerhedsbrud. Det er også uundgåeligt, at medarbejdere bruger unødvendig tid på at behandle forretningsdokumenter i stedet for at fokusere på kerneforretningen og kundeservice."

Til trods for betydelige investeringer i rationel behandling af forretningskritiske dokumenter, erkender europæiske virksomheder i overvældende grad, at der stadig er plads til forbedringer. Af svarene fremgår det. At top-3 listen er forbedring af vidensdeling (67 %), forbedring af sikkerheden (67 %) og forbedring af arbejdsstyrkens effektivitet (65 %). De væsentligste hindringer for at indføre forbedringer på disse områder er mangel på tid (45 %) og manglende ressourcer (35 %).

Indekset afslører også, at europæiske virksomheder ofte holder sig tilbage for at give sig i kast med tidsbesparende initiativer som fx outsourcing, fordi de er bekymrede for sikkerheden. Men en ud af 12 europæiske virksomheder fortæller, at deres eksisterende sikkerhedsprocedurer ikke beskytter fortrolige dokumenter, mens 36 % indrømmer, at de selv eller deres medarbejdere har mistet eller forlagt vigtig information.

Til trods for tilgængelige teknologiske fremskridt viser indekset, at mange dokumentprocesser er unødigt arbejdskrævende og manuelle. 43 % af alle forretningskritiske dokumentprocesser er baseret på papir og kun 22 % svarede, at deres organisation udnytter et fuldt automatiseret 0workflow.

Bruhn konkluderer: "En ordentligt implementeret end-to-end optimeringsstrategi vil nedbringe udgifterne og desuden have en enorm indflydelse på arbejdsstyrkens samarbejde og effektivitet. En sådan strategi omfatter måling og analyse af, hvordan information ankommer til virksomheden, hvad der sker med den, og hvordan den bruges til at skabe resultater. Det er vigtigt, at de berørte medarbejdere inddrages gennem hele processen for at sikre, at de forstår den og kan tilpasse sig ændringerne. Slutresultatet er, at virksomhederne bliver bedre til at reagere på deres kunders og markedets behov, og at de er klar til morgendagens kontor."

Whitepaper kan downloades på: www.ricoh-europe.com/thoughtleadership

Toppen af siden